Kommuner skærer ned på byrødderne
Kommunerne skærer ned på antallet af folkevalgte i byrådene for at spare penge. Men de risikerer, at spareiveren går ud over demokratiet, siger kommunalforsker.
Kommunerne skærer ned på antallet af folkevalgte i byrådene for at spare penge. Men de risikerer, at spareiveren går ud over demokratiet, siger kommunalforsker.
Kommunerne skærer ned på demokratiet. En række kommuner er i gang med at skære ned på byrådene for at strømline og spare penge, skriver Politiken.
Det gælder Kalundborg, Assens og Ikast-Brande, mens Kolding, Vejle, Allerød, Faxe og Thisted kommuner arbejder på sagen. Og endnu flere overvejer at følge trop, viser en rundspørge fra Politiken Research blandt landets 98 kommuner. 52 af dem har svaret, og heraf oplyser 11 kommuner, at de enten vil eller allerede har besluttet at skære i antallet af byrødder.
- Det er utrolig vigtigt, at vi i en krisetid med stramme budgetter viser borgerne, at vi også kan finde ud af at spare i byrådet, siger Erik Lund, konservativ borgmester i Allerød. Hans kommune vil skære ned fra 21 til 19 byrådsmedlemmer. Det er lovens minimum for kommuner, der har over 20.000 borgere.
Forud for kommunalvalget i 2009 besluttede 14 kommuner at slanke byrådene. Og nu ruller anden bølge. Det er dog ikke uproblematisk for demokratiet at skære ned på antallet af folkevalgte, advarer kommunalforsker. - Kommunerne får en spærregrænse, der er højere end Folketingets på to procent. Du skal have måske fire-fem procent af vælgerne bag dig for at få en plads i byrådet. Er det værd at spare penge og risikere, at for eksempel lokallister eller partier som Dansk Folkeparti, de Radikale eller SF ikke bliver repræsenteret, siger Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet.