Det viser nye tal fra websiden tvangsauktion.dk. Tallene er lavet til B.T. Tallene fra 2003-2004 viser, at kommuner har været den aktive part bag 16-17 pct. af de ca. 3.000 tvangsauktioner, vi årligt har i Danmark. Det svarer til over 500 om året.

Tre udveje
Når borgere skylder kommunen penge, har kommunen tre ultimative udveje: Løntilbageholdelse, udlæg og tvangsauktion. Og i forbavsende mange tilfælde vælger kommunen altså tvangsauktion. Det er hurtigere og mere effektivt end en aftale - og kommunen har envidere den fordel, at den står forrest i kreditorkøen.

I det hele taget er der flere og flere parcelhuse, der ryger på tvangsauktion. I de første fem måneder af 2004 er 799 parcelhuse kommet på tvangauktion. Tilbage i 1999 røg kun 458 på tvangsauktion i årets første fem måneder.

Økonomien blandt visse boligejere er tilsyneladende blevet dårligere, hvilket måske skyldes den stigende ledighed. Den generelle opbremsning i boligpriserne og ligefrem faldende priser i flere geografiske områder har formentlig også spillet ind og gjort salg i fri handel sværere.

Alle slags ejere rammes
Det er ejere af både villaer, rækkehuse og ejerlejligheder, der nu rammes lidt oftere af tvangsauktioner. Derimod er der stort set uændret antal tvangsauktioner blandt landbrug, erhvervsejendomme og blandede erhvervs- og beboelsesejendomme. csh@bt.dk