Kommuner oversvømmes med flygtninge: Vi kan ikke tage flere

Hver dag kommer 100 nye ansøgere, og det får kommunerne til at råbe op. Vi står med boligmangel og millionregning, siger de pressede borgmestre.

Selvom flygtningene ikke længere går på motorvejene, så strømmer de i rekordtal ind over grænserne til asylcentre som Sandholmlejren. Men der er grænser for, hvor mange vi kan tage, siger borgmester.

I aftes stod en skare af flygtninge i mørket og ventede på blive lukket ind i de gamle, gule militærbygninger, som i dag udgør asylcentret Center Sandholm i Allerød. I køen stod mænd med kufferter og en mor med et barn på armen og endnu et i hånden, og de er blot fem blandt mange flygtninge, der i disse måneder lader sig indskrive på et af landets syv modtagecentre.

Spritnye tal viser, at rekordmange flygtninge har søgt asyl i Danmark i den forgangne måned. Alene i oktober bad 3.500 om asyl i Danmark. Det oplyste Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet i aftes til TV2.

Tempoet er for højt

Ikke siden september sidste år, hvor 3.147 asylansøgere blev registreret, har så mange bedt om at få asyl i Danmark. Hvis der fortsat kommer lige så mange asylansøgere resten af året, så går kommunerne både boligmangel og millionregninger i møde, forudser borgmester i Allerød Kommune Jørgen Johansen (K).

Kommunen, som huser Sandholmlejren, står i år til at modtage 74 flygtninge, og oveni kommer familiesammenføringerne. Det stigende antal asylansøgere giver store udfordringer for kommunen, fortæller den konservative borgmester.

»Vi er udfordret, ikke mindst i forhold til boliger. Vi skal kunne håndtere det. Med det tempo, de kommer med nu, kan vi stadig være med. Men stiger det, så går det ud over integrationen. Så der er en naturlig grænse for, hvor mange vi kan tage,« siger Jørgen Johansen til BT.

Mange mennesker – og penge

Fortsætter det nuværende flygtningepres, så betyder det, at der – inklusive familiesammenføringer – rundt regnet vil komme 35.000 primært syriske flygtninge, men også eritreere, iranere, irakere, afghanere samt statsløse palæstinensere.

I de første ni måneder af i år er der nemlig kommet 9.783 asylansøgere til Danmark, og fortsætter mønstret, vil det nuværende antal næsten fordobles til ca. 20.283 asylansøgninger for hele 2015. Da 87 procent af asylansøgerne i øjeblikket får asyl, så svarer det til, at 17.646 personer vil få ophold i Danmark. En tommelfingerregel er, at dette tal fordobles, hvis familiesammenføringerne tælles med. Altså bliver de 17.646 til 35.292 personer.

I Allerød Kommune har man foretaget beregninger af, hvad flygtningeområdet vil komme til at koste kommunen i år.

»Kommer der mange flere, bliver den økonomiske udfordring også meget stor. Vi har allerede regnet ud, at flygtningeområdet koster 22 millioner kroner alene i år, hvis det fortsætter. Og de penge går jo fra noget andet,« siger borgmester Jørgen Johansen.

Må kaste håndklædet i ringen

Allerød-borgmesteren bakkes op af Knud Kristensen, der er konservativ borgmester i Vesterhimmerland Kommune. Han kalder det en umulig opgave for kommunerne at huse og integrere de mange flygtninge.

»Indtil nu har vi kunnet finde boliger, men vi skal modtage 100 flygtninge mere – ja, måske 200 mere, inden året er omme. Den opgave kan vi simpelthen ikke løse,« siger Knud Kristensen til TV 2.

Godt 100 personer har hver dag søgt asyl i Danmark siden september, oplyser Udlændingestyrelsen, som står for modtagelsen og fordelingen af flygtningene. Når asylansøgerne har fået asyl, bliver de fordelt i kommunerne, hvor det treårige integrationsprogram iværksættes, og kommunerne skal anvise en bolig.

»Vi er under stort pres for at finde pladser til de cirka 100 personer, som hver dag søger asyl. Her er vi helt afhængige af de muligheder, vi modtager fra kommuner landet over, og indtil videre glæder vi os over, at vi har kunnet følge med og håndtere indkvarteringen,« siger kontorchef i Udlændingestyrelsen Thomas Mortensen.

Forstå grafikken
- Udlændingestyrelsen fordeler hvert år et antal flygtninge mellem landets kommuner. I 2015 og 2016 er det anslåede tal 12.000; eller 24.000 i alt.
- Det er en klar stigning i forhold til 2014, hvor det anslåede tal, der skulle fordeles var 3.000.
- De faktiske antal flygtninge i kommunerne kan ændre sig i forhold til de såkaldte kommunekvoter, der er et estimat. F.eks. har Aarhus Kommune modtaget flere flygtninge i 2014, end de ellers var tilskrevet i kvoten.
- I kommunerne skal flygtningene gennemgå et 3-årigt integrationsforløb, hvorefter de i praksis kan vælge at flytte til en anden kommune.
- Princippet i fordelingen er, at de kommuner med mange nydanskere modtager færre flygtninge end de kommuner med få nydanskere. Derfor har Københavns Kommune en såkaldt 0-kvote.
- Tallene i grafikken baserer sig på Udlændingestyrelsen kommunekvoter for 2015 og 2016.

Kilde: Udlændingestyrelsen