Kommuner foretrækker kaos frem for spilleregler
Kun én kommune har valgt at lave regler for det spil, der kommer til at foregå, når alle stemmer er talt op efter dagens kommunalvalg.
Kun én kommune har valgt at lave regler for det spil, der kommer til at foregå, når alle stemmer er talt op efter dagens kommunalvalg.
Opbakningen til indenrigsminister Margrethe Vestagers (R) forslag om at lave spilleregler for konstitueringsprocessen efter dagens kommunalvalg.
Kun én kommune - Lyngby-Taarbæk - har ifølge en rundringning, som P4 Syd har lavet til 91 kommuner, valgt at følge opfordringen efter seneste valg, hvor der var eksempler på, at politikere løb fra valgløfter og sågar skiftede parti.
»Det gjorde vi, fordi vi havde et meget kaotisk konstitueringsforløb sidste gang, og vi kan ikke have sådan et cirkus igen,« siger Simon Pihl Sørensen, der er viceborgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune, til DR Syd.
Ingen andre kommuner har lavet et kodeks for konstitueringsprocessen, som Margrethe Vestager forslog for at komme vælgerne til undsætning.
»Efter sidste kommunalvalg tror jeg, at mange vælgere reagerede ligesom jeg: Det er meget mærkeligt, hvis kandidater hopper og springer på listerne, eller hvis man først har én borgmester så en anden,« siger Margrethe Vestager, der dog ikke vil tvinge kommunerne til at lave spilleregler på området.
»Jeg har ikke noget som helst ønske om at lave regler for den her slags«.