Venstres og Det Konservative Folkepartis massive flertal i Græsted-Gilleleje

Byråd fastholder udliciteringen af kommunens sygepleje, selv om både

Tilsynsrådeti Frederiksborg Amt og Sundhedsministeriet mener, det er ulovligt, at kommunens hjemmesygeplejersker er ansat af et privat firma, skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Vi burde få ros for at have fundet nye og bedre veje, sagde formanden for

Ældreudvalget, Birgit Roswall (V), da byrådets svar til Tilsynsrådet blev

behandlet tirsdag aften.

Hun blev bakket op af sin partikollega, Ole Chr. Pedersen, med en bemærkning

om, at flertallet vil overveje en retsag om fortolkningen af loven, hvis

Tilsynsrådet og Sundhedsministeriet fastholder, at Græsted-Gillelejes

udlicitering er ulovlig.

Socialdemokratiet og SF gik imod byrådsflertallets svar til Tilsynsrådet.

/ritzau/