Fra januar næste år skal de ansatte i Helsingør Kommunes administration således kun have lov til at holde én kaffepause på ét kvarter hver uge.

Dermed er det slut med at markere almindelige fødselsdage og andre begivenheder med kaffe og kage - i fremtiden ligger ugens ene frie kvarter fast hver torsdag eftermiddag.

Det har kommunens administration fastslået, og mens medarbejderne raser, kræver et byrådsmedlem nu sagen behandlet i byrådet. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

LÆS OGSÅ:


Borgmester Johannes Hecht-Nielsen (V) er fortaler for den nye og effektive plan, som også indebærer et totalt rygeforbud i arbejdstiden.

- Vi har for meget spildtid i dag på grund af den type pauser. Det handler også om, at folk skal frem og tilbage til deres arbejdsplads. Men det bliver altså ikke forbudt at bruge nogle minutter over en kop kaffe med en kollega, siger Johannes Hecht-Nielsen til Frederiksborg Amts Avis.

Jubilærer er intet plaster
At borgmesteren åbner for muligheden for, at særlige jubilæer kan udløse yderligere pauser i arbejdstiden, formilder ikke medarbejderrepræsentanterne i kommunens samarbejdsudvalg.

Heller ikke Enhedslistens byrådsmedlem Allan Berg Mortensen ser med milde øjne på planen, som han lover at tage op i byrådet.

- Det viser en manglende tillid til medarbejderne, og det er bestemt ikke mit indtryk, at de ansatte dovner den. Og hvis det var tilfældet, så er det altså en helt almindelig ledelsesopgave at sørge for, at folk passer deres arbejde, siger Allan Berg Mortensen til Frederiksborg Amts Avis.

{embedded type="node/polls" id="18865473"}

Ifølge Kræftens Bekæmpelse bruger en typisk ryger 50 minutter eller 11 procent af sin arbejdstid på rygepauser.

Det var et af argumenterne, da SKAT sidste år åbnede for en debat om rygepauser. Den bundede i, at organisationen besluttede, at medarbejdere, der ryger i arbejdstiden, skal arbejde ekstra.

LÆS