Kommunalreformen har betydet, at embedsmænd og borgmestre har udmanøvreret kommunalpolitikerne, som har fået mindre magt. Det skriver Poltiken.

En rundspørge fra avisen til 1.226 byrådsmedlemmer viser, at 63 procent oplever, at det er svært at skabe balance mellem det politiske arbejde og arbejds- og fritidslivet. Samtidig angiver 47 procent, at kommunaldirektøren og borgmesteren har for stor magt.

Kommunalreformen fra 2007 har betydet, at der er blevet færre byrødder, som til gengæld har fået mere at rive i. Og det er krævende, påpeger Gitte Terp Henriksen, der har siddet i byrådet i Furesø Kommune for SF siden 2009.

- Hvis vi vil have demokratiet til at fungere i kommunerne, så er vi nødt til at gøre noget ved arbejdsvilkårene for byrådsmedlemmerne, skriver hun sammen med en kollega i et debatindlæg i Politiken.

Gitte Terp Henriksen oplever, at det er svært at finde tid til at sætte sig ind i de politiske sager. Derfor opfordrer hun til, at byrådsmedlemmer ud over den almindelige honorering får ret til at gå på deltid med op til 20 timers fuld lønrefusion til deres arbejdsgivere.

Det forslag vinder dog ikke gehør hos indenrigs- og økonomiminister Margrethe Vestager (R). Hun vil dog gerne se på, om landets byrødder har fået for mange opgaver efter kommunalreformen.

Kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Journalisthøjskole erklærer sig enig i, at arbejdsbyrden for mange kommunalpolitikere er eskaleret voldsomt siden kommunalreformen.

- I en typisk kommune før kommunalreformen sad der måske 5-6 medarbejdere i en teknisk forvaltning. I dag sidder der måske 20-30 i den samme forvaltning, og så kan man blive meget mere specialiseret. Det betyder samtidig, at det er blevet sværere at være politiker. Politikerne får langt mere gennemarbejdet materiale, hvor der i virkeligheden ikke er ret meget plads til politik, forklarer han.

BNB