Selv om den menige SFer Peter Andersen ikke har en jordisk chance for at blive ny partiformand, kan hans kandidatur alligevel blive noget af en udfordring for det hårdt prøvede parti. Det mener Thomas Larsen, Berlingskes politiske kommentator.

»Selv om man aldrig skal sige aldrig, når det handler om SF, så har vi at gøre med en så total ukendt og uerfaren person, at jeg ikke mener, han har en chance for at gøre sig gældende i et kampvalg mod Pia Olsen Dyhr (SF),« siger Thomas Larsen.

Den 24-årige lærerstuderende digter og skuespiller fra Vejle meddelte mandag, at han stiller op til formandsvalget. Hans beslutning skaber ærgrelse i SFs top, vurderer Thomas Larsen.

»I toppen af SF havde man håbet, at man kunne klappe det hele af internt, så man ikke skal gennem et opslidende formandsvalg. Det kan blive et problem for dem, hvis Peter Andersen bliver magnet for den store utilfredshed, som stadig findes i SF,« siger han og uddyber:

»Hvis der er tilstrækkelig mange SFere, som føler, at Pia Olsen Dyhr ikke vil lytte til dem, og at hun vil fortsætte den linje, som Villy Søvndal og Thor Möger stod for, så kan hun risikere, at der er en del i baglandet, der vil sige, at nok er nok og så stemme på den helt ukendte kandidat alene for at markere deres modstand.«

Skulle Peter Andersen ende med at vinde formandsvalget, er det slut med SF som et professionelt parti, vurderer Thomas Larsen.

»Det ville være det samme som at sige, at så ønsker baglandet ikke en professionel, kompetent politiker i spidsen for partiet. Så vil der ene og alene være tale om et protestparti.«

Peter Andersen skal - for at kunne stille op til formandsvalget - finde 100 SF-medlemmer, der vil optræde som stillere for ham.