BTs kommentator, Peter Brüchmann, mener, at alle i fodbold-Danmark har en interesse i, at Brøndby IF er med i toppen. Men vejen dertil er ikke så ligetil.
- Brøndby bør set fra denne position tage de forbudte ord i sin mund: Vi kan ikke lige nu forvente at spille om hverken mesterskab eller medaljer. Vi VIL gerne, men vi er klar til, at det om nødvendigt først sker igen i 2015. Vi bygger det hold, som vi har råd til, og det kan indebære, at vi ikke længere køber spillere på den hylde, hvor vi spiller om mesterskabet, skriver Brüchmann i sin klumme.
Det er forretningen Brøndby IF, der står i vejen for et hurtigt comeback. For krisen kradser økonomisk.