Den kendte tv-vært og skiinstruktør Thomas Uhrskov kom slemt til skade under optagelserne til TV2-serien 'På Ski 2.0'. Det skriver Herognu.dk.
Selvom man er kendt for at være mere end kyndig på ski, kan man altså sagtens komme galt afsted.
»Jeg tog et hop på ski med en ung fyr, og det gik grueligt galt. Det var så alvorligt, at jeg måtte på operationsbordet med min skulder,« siger han til Herognu.dk
Efter den voldsomme ulykke har Thomas Uhrskov måtte træne sin arm for at komme tilbage i fuld vigør. Men det har været en sej kamp, fortæller han.
»Efterfølgende har jeg været gennem et genoptræningsforløb med højre arm. Smerterne har været ulidelige,« siger han til Herognu.dk
Den voldsomme ulykke, som altså kostede den kendte tv-vært en tur på operationsbordet, betyder også, at resten af optagelserne til tv-programmet er blevet udskudt.
»Vi måtte naturligvis afbryde optagelserne og henlægge resten til efteråret til f.eks. New Zealand, hvor der er sne,« siger Thomas Uhrskov til ugebladet.
Thomas Uhrskov er kendt som en af danmarks dygtigste skiinstruktører. Han blev kendt, efter han var vært på tv-programmer som 'På ski', 'På ski, igen' og 'På ski igen, igen', som alle er blevet sendt på TV2. Derudover har han medvirket i flere film og ski, og han har også været forfatter til flere bøger om at stå på ski.
I de senere år har den journalistuddannede skientusiast også været vært på TV2-satsningen 'Frihuset', der bliver sendt på TV2 Fri.
I oktober 2015 vil der blive vist en række programmer på TV 2 lavet af Thomas Uhrskov og Rasmus DJ. Programmerne kommer til at hedde "På Ski 2.0".