Tysk fodbold har fået sin helt egen sæbeopera. Historien om Mesut Özils kærlighedsliv kunne ihvertfald nemt udfoldes på Tv over mange afsnit. Nyeste episode kunne passende være den om lækkede, intime sms'er, som nu fører til en retssag. Det skriver den engelske avis Mirror.
Først en forklaring, og hæng lige på. Mesut Özil var for noget tid siden angiveligt sin kæreste Mandy Capristo utro. Hun var flyttet med den tyske Arsenal-spiller til London, da han skiftede fra Real Madrid, men forholdet blev afbrudt af Özil, efter det kom frem i offentligheden, at han ikke kun havde hygget sig med Capristo.
Læs også:
Kvinden som Mesut Özil skulle have opført sig upassende med hedder Melanie Rickinger. Måske var det ikke det smarteste, for hun havde også allerede en kæreste. Han hedder Christian Lell og spillede i sidste sæson i spansk fodbold for Levante.
Lell fandt ud af, at han kæreste havde gang i en affære med kollegaen Mesut Özil, og det gjorde ham rasende. Så rasende, at han åbenbart har skaffet sig adgang til Melanie Rickingers mobiltelefonen, kopieret beskederne og til sidste offentliggjort dem . Sådan lyder anklagen ihvertfald fra Rickinger, som har valgt at lægge sag an mod Christian Lell. Det er det nyeste i sagen.
Læs også:
På sidelinjen står Mesut Özil og kan bare følge med, mens hans utroskab bliver udstillet. Via sin advokat Roland Eitel har den tyske Arsenal-spiller meddelt, at han ikke ønsker at kommentere på sagen, men at avisen Bild kan se frem til en retssag, efter denne valgte at trykke sms'erne.
Mesut Özil har også god tid til at være en del af dette farceagtige trekantsdrama, da han i øjeblikket ikke er i stand til at spille kampe for Arsenal.
