Kogalskab et stort emne i udlandet
Kogalskab et stort emne i udlandet
Kogalskab et stort emne i udlandet
En enkelt dansk ko rettede i dag den udenlandske presses fokus på Danmark.
Historien om en ko i en nordjysk besætning, der er ramt af BSE - også kaldet kogalskab - omtales i dag af de udenlandske nyhedsbureaer.
Det britiske nyhedsbureau Reuters skriver, at den danske kødindustri vurderer, at udbrudet af kogalskab i Danmark sandsynligvis ikke får betydning for eksporten af oksekød, men at meget afhænger af, hvordan de danske myndigheder i de kommende dage behandler sagen.
Det franske nyhedsbureau AFP skriver, at det danske fødevareministerium i første omgang omtalte tilfældet af kogalskab som det første i Danmark, siden BSE brød ud i England. Ifølge AFP blev dette senere rettet til, at der var tale om anden gang i Danmark.
Det tyske nyhedsbureau DPA beskæftiger sig også med det danske tilfælde af kogalskab og beskriver blandt andet, at opdagelsen kom som en stor overraskelse for den danske slagteribranche. /ritzau/