Måske manglede de penge til benzin eller til brobilletten hjem? Måske var de taget på et større automat-togt i det jyske.

Det er endnu uvist, hvorfor to københavnske mænd på 20 og 35 år forsøgte at bestjæle en ubemandet tankstation i Århus natten til lørdag.

Fakta er dog, at politiet fik en anmeldelse 04.35, hvor alarmen på OK tanken på Viby Ringvej gik i gang, fordi nogen prøvede at bryde pengeautomaten op. 

En patruljebil kørte straks til stedet og fangede de to mænd. Det fortæller vagtchefen ved Østjyllands Politi til bt.dk.

De to er i forvejen kendt at politiet for 'småting. 

De bliver afhørt og vil senere på dagen blive løsladt.