København skal sættes i nyt lys
Lidt under halvdelen af Københavns belysning skal skiftes ud med nye lamper, som skaber hygge på byens pladser og øger trafiksikkerheden på gaderne.
Lidt under halvdelen af Københavns belysning skal skiftes ud med nye lamper, som skaber hygge på byens pladser og øger trafiksikkerheden på gaderne.
Væk med de kedelige lamper, der hverken er særligt gode til at lyse op for bilister og cyklister eller særligt gode til at skabe en hyggelig atmosfære der, hvor der ikke er så meget trafik.
I en ny belysningsplan for København, som teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (Ø) søger tilslutning til i Københavns Teknik- og Miljøudvalg, skal hen ved halvdelen af hovedstadens gadebelysning udskiftes. Det skriver Berlingske.
Cirka 20.000 af byens 44.000 gadelamper, inklusive 8.000 lysmaster i villaområderne, vil blive udskiftet. Arbejdet påbegyndes til sommer og står på indtil udgangen af 2015. I alt 300 kilometer vej og stier, heriblandt hovedfærdselsårerne, vil få nyt lys, og Borgerrepræsentationen har sat 266 millioner kroner af.
De nye lamper bliver frem for alt ikke ens. Dels kan lysstyrken skrues op og ned – i for eksempel tåget vejr er der brug for fuld skrue på vejene. Omvendt i beboelseskvartererne, hvor trafikken er begrænset, hvor der er brug for ro, og hvor det er vigtigere med lys på fortovet end på vejen.
Teknikborgmester Morten Kabell understreger, at København er en by med meget forskellige bydele.
»Der er stor forskel på arkitekturen og stemningen i de historiske kvarterer i indre by og i de nye bydele, hvor moderne bygninger i glas og stål har fået lov til at række højere mod himlen. Gadelamperne skal understrege de enkelte kvarterers særkende,« siger Morten Kabell.
Derfor nøjes Borgerrepræsentationen ikke med at sætte to eller tre forskellige typer lamper op, men benytter 16 forskellige gadelamper rundt om i byen.
De store indfaldsveje vil få lyset skruet mest op, blandt andet for at få bilisterne til at køre dér og ikke søge ud på mindre veje. Om natten, når der er færre biler, kan kommunen dæmpe lyset for – til gavn for trafiksikkerheden – dermed at dæmpe bilisternes lyst til at køre ræs. Overordnet forsvinder byens orange skær og bliver afløst af hvidt lys i varierende styrke. En af fordelene for fodgængere vil være, at det er nemmere at se, hvem der nærmer sig på torvet.
»Det gør os utrygge, når vi ikke kan se, hvem der bevæger sig i horisonten. Med mere hvidt lys kan vi bedre se, hvem der kommer os i møde,« siger Morten Kabell til Berlingske.
Københavns nye lys bliver tændt med tilslutning fra hele Borgerrepræsentationen. Den konservative gruppeformand, Jakob Næsager (K), siger, at udskiftningen af de ældre gadelamper med kviksølvpærer under alle omstændigheder skulle sættes i gang ved årets udgang.
Samtidig betyder skiftet til nye lamper en årlig energibesparelse på 57 procent fra 2016, svarende til 4.500 københavnske husstandes forbrug. Derfor betaler investeringen sig, mener han.
Næste skridt i belysningsplanen bør være at gøre alvor af mulighederne for at belyse bygninger, monumenter og træer med såkaldt »effektbelysning«, mener han.
»Rosenborg er belyst om natten. Det samme fortjener andre af byens bevaringsværdige bygninger som eksempelvis Thorvaldsens Museum,« siger Jakob Næsager.
Muligheden for at oprette »effektbelysning« i dialog med lokale beboere er allerede indbygget i belysningsplanen.