Kobbertyve napper stor heste-skulptur
Måske er den halvanden meter høje Solhesten blevet smeltet om af kobbertyve.
Måske er den halvanden meter høje Solhesten blevet smeltet om af kobbertyve.
En 40 år gammel bronzeskulptur af en hest er blevet stjålet fra uddannelsesinstitutionen Aarhus Tech.
Solhesten, som er skulpturens navn, er en halv million kroner værd og er en kopi af billedhugger Valdemar Foersom Hegndals bronzeskulptur. Den halvanden meter høje og 50 kilo tunge hest forsvandt natten til fredag i sidste uge.
LÆS OGSÅ:
- Jeg er bange for, at Solhesten er blevet ødelagt og måske smeltet om, men jeg håber naturligvis, at politiet finder kunstværket, siger direktøren for Aarhus Tech, Annette E. Lauridsen.
Hun tror, at Solhesten har været interessant at stjæle, fordi der i øjeblikket er store penge at tjene på kobber. Derfor forsvinder kobbermaterialer i stor stil fra byggepladser og offentlige rum. Bronze er en blanding af kobber og tin.
Solhesten blev skænket til Aarhus Tech (tidligere Aarhus Tekniske Skole) ved indvielsen af de nye bygninger i det nordlige Aarhus i 1970.