"Det er vildt sjovt at lave mad," reklamerer Kødbranchens Fællesråd. De kunne i disse dage lige så godt skrive, at det er vildt sjovt at spille russisk roulette. I denne uge dør vi af at spise ost og ko, tidligere var det fisk. Men de blev brugt til foder til de dyr, vi bliver syge af nu. Vi må jo holde eksporten oppe.
Den tidligere fødevareminister, der nu er blevet ekspert på socialområdet, udtalte i sidste uge, at "det går i den rigtige retning", efter at han tillod endnu mere gift på vores grøntsager. Tilsyneladende efter devisen: Jo mere gift og møg i vores mad, jo bedre.
Nu er der kommet en ny fødevareminister, der i allerhøjeste grad har brug for at markere sig, så hun fik en gave fra himmelen, da man fandt en ko med galskab i Himmerland.
Netop som tilbudsaviserne fra både Prima og Super Best var udkommet med slagtilbud på oksehøjreb til henholdsvis 80 kr. og 60 kr. pr. kg., slog hun til i alle landsdækkende medier. Smid det ud, proklamerede hun. En advarsel mod at spise højreb. Men midt i et langt rittsk "øøøøøøøh", nåede Landbrugsrådets langlemmede præsident, Peter Gemælke, lige at få fnyst et "pjat, der er kun tale om én ko!" Han skal jo også hytte sine.
Ritt Bjerregaard er kommet ind i varmen i Den socialdemokratiske Mafia, fordi hun skulle få Lykketofts økonomiske tal-fiflerier til at se mere folkelige ud. Så nu står hun på FOLKETS - altså forbrugernes - side i kampen mod svineriet i det landbrug, hun selv er blevet minister for. En holdning hendes forgænger ikke kom særligt langt med, altså rent fagligt. Hensynet til eksporten og EU har stadig - om muligt endnu mere - førsteprioritet.
Erhvervsministeriets nye tiltag, Forbrugerinformation, går endda endnu mere drastisk til værks i kogalskabs-hysteriet. De foreslår, at man helt og holdent holder sig fra oksekød, indtil man har fundet ud af omfanget, hvilket jo er indlysende fornuftigt! Der er jo så meget andet lækkert, man kan spise: Dioxinholdige fisk, salmonellabefængte kyllinger, tvangsfodrede berberi-andebryster, penicillinfyldte flæskestege, nitritpumpede hamburgerrygge, skinker med kunstig røgaroma, og grøntsager overhældt med tøndevis af gift. Det er bare at vælge og vrage. Der er nok af "konventionelle varer" at tage af, fordi de økologiske bliver kraftigt nedprioriteret i butikkerne. De menes at være for dyre, så butikkerne gider ikke at præsentere dem ordentligt. Men tænk nu, hvis lortet slet ikke blev fremstillet, så ville der jo ikke være pladsmangel for den økologiske mad. Så ville valget ikke være så svært. Her er det så, at landbruget og slagterierne og mejeri-mastodonterne råber "diktatur". De påberåber sig nemlig deres fulde ret til at ødelægge vores mad i grådighedens - og demokratiets - navn.
Vi forbrugere er grådige. Vi vil have så meget mad som overhovedet muligt, for så få penge som muligt. Hvor i verden kan du ellers se dårlige restauranter, der er fyldt til bristepunktet, bare fordi de har sat et skilt ud med "Spis så meget du kan for 60 kr." Der kunne lige så godt stå "Spis til du brækker dig", for så kan folk ikke komme og klage bagefter til den pris. For at levere til prisen må man slække på kvaliteten et andet sted. Sådan forholder det sig også i landbruget. Det er - alt andet lige - dér man for alvor ødelægger maden. Hvor skulle det ellers være? De putter sgu' da ikke salmonella og kogalskab i dyret, når det ligger i butikken!!!
Nej, det er igen grådighed. For mange dyr samlet på ét areal giver mere i pungen, end hvis de havde plads nok. Det er billigere at fylde medicin i hele besætningen, så de ikke bliver syge, end at lide tab ved at slå de syge ned. Det er billigere at producere højreb, filet, culotte og oksebryst, hvis du i forvejen har tjent dyret hjem som malkeko. Kødet er til gengæld fuldstændig udgnavet. Hvis du så også fodrer koen med benmel fra døde dyr i stedet for frisk græs eller ensilage, så går det "ik' så ringe endda". Men koen er drøvtygger, altså vegetar, så benmel er ikke naturligt foder. Og det er fra benmelet dyret kan få kogalskab, sgu' ikke fra græs!
Kogalskab eller ej. Jeg vil glæde mig til at tilberede oksefilet her i weekenden, imens jeg følger slagets gang i Grådighedsministeriet, nu hvor vi har fået en minister, der virkelig ved, hvad hun taler om! Jeg har nemlig købt en oksefilet fra Argentina, hvor koen har græsset hele sit liv på pampas'en. I Argentina er der nemlig plads nok til at opdrætte rent slagtekvæg. Jeg ku' da ikke drømme om at sætte tænderne i sådan en gammel, udmalket, dansk taske, når man kan få det andet.
De fleste danskere bruger oksekød til at stege, så sikrer man sig nemlig, at malkekoen forbliver dejlig sej, selv om danskere primært kvalitetsbestemmer oksekød ud fra mørhed i stedet for smag. Når man fjerner fedt og ben, fjerner man smagen, og for at fjerne sejheden, sprøjter man gerne mælkesyre ind i det slagtede dyr. Det sætter fart på modningsprocessen, så også elendige udskæringer kan tygges. Godt oksekød, som filet, kan med fordel koges i rødvin. Du kan også bruge klump, yderlår eller tykkam, men nu er det altså en filet, jeg har.