Men lårbens-knoglen er givetvis fra et dyr. Den er for stor til at stamme fra et menneske - og flere andre knogler, der blev fundet under den usædvanlige eftersøgnings første dag i går, stammer formentlig også fra dyr - men de skal undersøges af retsmedicinske eksperter.

Desuden blev der i går fundet et knogle, der kan ligne resterne af en hofte-skål.

Politiet venter, at der vil dukke en del dyre-knogler op efterhånden som Beredskabsfolkene, der arbejder fra klokken seks morgen til klokken 22 om aftenen, får arbejdet sig igennem slaggebjerget.

En stor si sorterer alle slagger på mere end seks gange seks centimeter fra - og syv værnepligtige fra Beredskabskorpset kigger så slaggerne efter, når de ruller ud på transportbåndet.

To politifolk overvåger sorteringen og både kriminalteknikere og politiet i Hvidovre holder sig klar, hvis der skulle dukke "alarmerende" fund op. Beredskabsfolkene har ordre om, at sortere alle knogle-rester fra - så eksperterne kan afgøre om de er fra dyr eller mennesker.

Alle knogler bliver lagt i en stor køle-container indtil eksperterne har vurderet dem.

"Vi skal have retsmedicinere til at undersøge, det som bliver fundet. Det er ikke afklaret endnu om det skal ske på stedet eller om vi kører de fundne ting ind til Retsmedicinsk Institut," siger vicekriminalinspektør Niels Kjøller.

Kriminalpolitiet håber, at det enorme arbejde med at sortere slagge-bjerget giver nye spor i den makabre mord-sag. Eventuelle knogle-rester fra de tre ofre, Marianne Pedersen, 36, og hendes to sønner Brian, 12, og Dennis, 10, vil være vigtige beviser.

Hvis der er rester af væv på knoglerne håber politiet, at der er DNA-materiale tilbage i vævet - trods turen igennem forbrændings-ovnen - så retsmedicinerne kan afsløre, hvem knoglerne i givet fald stammer fra.

I sidste uge fandt politiet tilfældigt en dyre-knogle i slaggebunken, som blev taget med til kriminalpolitiet i Hvidovre. Der var stadig vævs-rester på dyreknoglen - så dét giver politiet håb om, at det samme vil være tilfældet med menneske-knogler i slagge-bjerget.

DNA-materiale begynder at blive ødelagt ved 250 grader. Temperaturen i Vestforbrændings ovne er 1000 grader, men hvis der findes rester af væv på knogle-rester vil der sandsynligvis også være DNA-materiale tilbage.

Politiet er ikke kun på udkig efter knogler - men også rester af eventuelle våben, der kan være brugt til drabene.

Foruden spor-jagten er der også en etisk side af eftersøgningen: "Det vil kunne give de pårørende ro, hvis der kommer klarhed over, hvad der blev familiens skæbne, og samtidig vil man kunne stede deres rester til hvile," siger mord-sagens efterforskningsleder kriminal-inspektør Niels Larsen.

Selv uden DNA-materiale kan knogle-rester blive beviser i sagen, hvis de stadig har mærker fra den partering, som politiets teknikere mener skete i husets garage.

Der er fundet en økse, en skive fra en vinkel-sliber, og klinger fra en nedstryger og en sav hos Peter Lundins far, Ole Lundin, og hvis værktøjet er blevet brugt til parteringen kan mikroskopiske undersøgelser af knoglerne formentlig bevise det.

Slaggebjerget er 20 meter langt, 20 meter bredt og fem meter højt og først om en uges tid vil alle slaggerne være søgt igennem. Gravemaskiner hælder slaggerne ned i en stor tragt og en tromle sorterer stykker på mere end seks gange seks centimeter fra. Resten køres usorteret væk. Politiet har på forhånd måttet opgive at undersøge de små slagger.