To maskerede mænd bevæbnet med kniv og økse røvede mandag aften et Rema 1000-supermarked i Vanløse i København.

Med deres våben truede de butikkens personale til at udlevere penge fra kassen. Efter røveriet forsvandt røverne - den ene ifølge vidner på cykel - ned ad Skjulhøj Allé mod Slotsherrensvej.

Københavns Politie hører gerne fra vidner, der har set specielt cyklisten, men har intet signalement af røverne.