Knap 400.000 ældre har aldrig været på internettet
390.000 danskere over 65 år har aldrig været på internettet. Alligevel skal alle som udgangspunkt bruge digitale løsninger i kommunikationen med det offentlige om mindre end tre år.
390.000 danskere over 65 år har aldrig været på internettet. Alligevel skal alle som udgangspunkt bruge digitale løsninger i kommunikationen med det offentlige om mindre end tre år.
I 2105 skal alle danskere som udgangspunkt på internettet, hvis de vil skifte læge eller indmelde deres børn i skolen. Riget fattes penge, og det offentlige vil spare porto og papir væk. Men mindre end tre år inden, den digitale selvbetjening skal i brug for alvor, har omkring 390.000 danskere over 65 år aldrig været på internettet, De nye tal kommer fra Danmarks Statistik. Antallet af ældre uden erfaring med internettet er faldende, men det sker langt fra i en hastighed, der beroliger Ældre Sagen.
- Selvom antallet af ældre, der aldrig har brugt internettet, falder lidt, vil det jo langt fra været nede på nul i 2015, siger seniorkonsulent i Ældre Sagen Claus Blendstrup.
Foreningen anerkender, at der er meget at spare, når borgernes kommunikation med det offentlige foregår via selvbetjeningsløsninger på internettet.
- Men netop fordi der er så mange penge at spare, mener vi ikke, det er uforeneligt med at behandle dem, der ikke kan lære at bruge de digitale løsninger, ordentligt, siger han op opfordrer kommunerne til at huske, at mange ældre har andre forudsætninger for at lærer internettet at kende.
- På andre områder, kan man jo godt finde ud af, at der er noget, der bliver sværere, når man bliver ældre. For eksempel skal man jo til lægen for at få fornyet sit kørekort, når man fylder 70, siger Claus Blendstrup,
Spørger man på Kommunernes Landsforenings (KL) kontor for digitalisering og borgerbetjening, kan Ældresagen dog sagtens ånde lettet op. Den konstituerede kontorchef, Ken Rindsig, er opmærksom på, at nogle ældre har udfordringer med den nye teknologi.
- Som udgangspunkt skal alle henvendelser ske digitalt, siger han med tryk på »som udgangspunkt«.
- Men hvis der er særlige forhold, der taler imod, behøver det ikke at være digitalt.
KLs plan er at udvælge en række området, der egner sig til at indgå i den digitale strategi. Når man vælger, tager man naturligvis hensyn til målgruppen, lyder det.
- For eksempel er der nok ikke så mange ældre, der skal indskrive deres børn i skole, siger Ken Rindsig.
Hensynet er ikke så udtalt, at man kun vælge områder, der vedrører unge med PC-kørekort. Men selv på de områder, hvor det bliver obligatorisk at henvende sig digital, er der hjælpe at hente til de IT-fremmede.
- Vi kombinerer overgangen til den digitale selvbetjening med at uddanne de kommunale medarbejdere, så de kan hjælpe borgerne. Der vil være nogle, der ikke kan finde ud af det, uanset hvad vi gør. Men så finder vi nok en løsning alligevel, siger han.
Målet er således kun, at 80 procent at alle henvendelserne på de valgte områder skal ske digitalt. KL går målrettet efter at nå målet, fortæller Ken Rindsig.
- Men vi skal nok blive ved med at tage telefonen. Og kommer der et brev, skal vi også nok åbne det, siger han.