Kun en lille andel af den danske forskerskare begiver sig til udlandet, skriver Politiken.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen af gruppen af ph.d.-uddannede, der er udvandret, er faldet markant. I 1997 lød andelen på 3,8 procent, mens den i slutningen af 2011 blot var på 1,3 procent.- Hvis det her fortsætter, mister vi vækstmuligheder og evnen til at navigere i et internationalt forskersamfund. Vi går glip af ny viden og investeringer og i sidste ende også talenter. Hvis der ikke er nogle danske forskere ude for at vise flaget for Danmark, så er der ikke nogen topforskere, der har lyst til at tage til Danmark«, siger forskningspolitisk chef, Jannik Schack Linnemann fra organisationen Dansk Erhverv.

Også i Dansk Industri havde forskningspolitisk chef, Charlotte Rønhof, forventet en højere andel af rejselystne:

- Det kan undre, at ikke alle står på spring for at komme ud, fordi det er så vigtigt i en global verden, siger hun.

To af de væsentligste forklaringer er, at de studerendes gennemsnitsalder er ret høj, når de er færdige, og at en økonomi baseret på midlertidige forskningsbevillinger kan gøre det svært at etablere sig i udlandet, påpeger leder af ph.d.-skolen på det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på KU, Nils Billestrup.Charlotte Rønhof peger på, at der også kan være en positiv forklaring på den faldende kurve.- Forskningsinvesteringerne i den private sektor i Danmark er steget i samme periode. Den stigning betyder jo også, at der er blevet skabt flere forskerjob herhjemme, siger hun.

I Dansk Magisterforening (DM) mener formand Ingrid Stage, at det nationale udsyn i forvejen kan være en mangelvare i Danmark. DMs medlemmer oplever, at det kan være svært for de rejselystne at overbevise potentielle arbejdsgivere om, at de kvalifikationer, man får i udlandet, kan overføres til en dansk arbejdsplads, siger hun til Poliken.

BNB