Dreng fra Taiwan ødelagde et sjældent maleri til knap 9,8 millioner kroner, men skulle ikke betale erstatning.

En 12-årig dreng fra Taiwan blev yderst upopulær, da han forleden besøgte en maleriudstilling i Taipei. Travlt optaget af sit drikkekrus, som han havde i hånden, overså den 12-årige dreng det 350-år gamle, værdifulde oliemaleri 'Flowers' af Paolo Porpora, der var opstillet ved siden af ham.

Se også: Videoen der går lige i smilebåndet: Bedstemor skulle puste lys ud - men så røg gebisset

Se også: Betjentene kunne ikke holde latteren tilbage: Er det her verdens dummeste tyv?

Og pludselig faldt drengen ind over maleriet og slog hul i det.

Selvom maleriet stod til den nette sum af 1,5 millioner dollars svarende til knap 9,7 millioner danske kroner, forlanger arrangørerne af udstillingen ikke, at forældrene skal betale en erstatning for sønnens ødelæggelse.

»Maleriet er ødelagt i bunden i højre side. Drengens hånd havde kontakt med maleriet og efterlod et hul, der er på størrelse med en knytnæve« fortæller Sun Chi-hsuan, der organiserer udstillingen.

Læs også:

Læs også:

Videoovervågning viser, hvordan drengen er uopmærksom på maleriet, da han kigger i en anden retning, mens han vælter ind over maleriets afspærring.

Ifølge udstillerne selv, indeholder udstillingen flotte malerier fra de bedste kunstsamlere fra hele verden. Udstillingens 55 malerier er autentiske, og de er meget sjældne og dyrebare, lyder det.

»Når malerierne er ødelagt, er de permanent ødelagte,« står der på udstillingens Facebook-side.

Maleriet 'Flowers' var det eneste maleri fra Paolo Porpora, der blev malet og signeret i det 17. århundrede. Maleriet fra 1660.

Billede af maleriet 'Flowers', der nu skal repareres.