Gasboring forårsager jordskælv i USA Normalt udløses jordskælv af naturlige spændinger i de tektoniske plader under jordoverfladen og har intet med menneskelig aktivitet at gøre. Men myndighederne i den nordøstlige del af den amerikanske stat Ohio mener nu, at en række jordskælv nær byen McDonald er blevet udløst af boringer efter naturgas i området. Arbejdet er nu stoppet, indtil seismologer har fundet årsagen til den usædvanlige række af jordskælv, der har rystet byen de seneste uger. Så sent som i lørdags gennemrystede et jordskælv med en styrke på 4.0 Richter den lille by, skriver Huffington Post. Lokale beboere forklarer, at de hørte et enormt brag lige inden skælvet. Ingen personer er dog kom noget til. Ifølge Ohio Seismic Network udløses jordskælvene, når der under højt tryk pumpes store mængder muddervand fra gasboringerne tilbage i jorden nær en såkaldt forkastningszone. Der er 177 lignende brønde, hvorfra der pumpes vand tilbage i jorden, rundt omkring i den naturgasrige stat.
Telefon beder dreng om at »lukke røven«
Siri er navnet på den interaktive interaktive software-assistent på Apples nye iPhone 4S, og hun er åbenbart en utålmodig og temmelig ubehøvlet dame. En 12-årig engelsk dreng fik i hvert fald tørt på, da han forleden spurgte Siri om, hvor mange mennesker der er på jorden.
- Luk røven, dit grimme svin, lød svaret fra telefonhjælperen ifølge avisen The Sun.
De ubehøvlede svar faldt, da drengen prøvede en testmodel i supermarkedet Tesco. Hans mor er dybt chokeret.
- Jeg troede, at jeg hørte syner. Så vi stillede telefonen spørgsmålet igen, men den svarede med de samme grimme ord. Jeg bad om at tale med chefen, og da de ansatte hørte telefonen tale, slukkede de den, fortæller moderen til avisen.
Supermarkedskæden har nu sendt den ubehøvlede telefon tilbage til Apple, der vil undersøge årsagen til bandeordene.