Klima-ekspert langer hårdt ud efter Helle
Over for den britiske avis The Guardian siger klimaskeptikeren Bjørn Lomborg, at statsministeren har tilkendegivet, at hun kun har lukket for pengekassen til ham af taktiske årsager. Thorning afviser.
Over for den britiske avis The Guardian siger klimaskeptikeren Bjørn Lomborg, at statsministeren har tilkendegivet, at hun kun har lukket for pengekassen til ham af taktiske årsager. Thorning afviser.
Klimaskeptikeren Bjørn Lomborg mener, han er offer for en form for hævntogt, efter støtten til hans Copenhagen Consensus Center er blevet droppet af den nye regering. Det skriver den britiske avis The Guardian.
I et interview, der bliver trykt i næste uge i avisens miljøtillæg Ecologist, fortæller Lomborg, der i øjeblikket er på udkig efter økonomiske støttemuligheder, at han 'er offer for politik'.
LÆS OGSÅ:
- Jeg mødte kvinden, som nu er premierminister (Helle Thorning-Schmidt, red.). Jeg sagde: 'Jeg vil rigtig gerne vise dig, hvordan Copenhagen Consensus er en god idé,' og hun kiggede på mig og sagde: 'Jeg tror, det muligvis er rigtigt, men jeg vil få så meget mere ud af at kritisere dig,' siger Lomborg i interviewet.
Over for Ritzau afviser Statsministeriet ifølge TV 2 dog fuldstændigt, at Helle Thorning-Schmidt skal have sagt sådan.
ER DET I ORDEN, AT THORNING DROPPER MILLION-STØTTEN TIL LOMBORG? DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN
Bjørn Lomborg accepterer, at klimaforandringerne finder sted, men han mener, at de politiske målsætninger om at mindske udslip ikke er tilstrækkelige og samtidig spild af penge. Han mener derimod, der skal investeres mere i ny teknologi tilpasset klimaforandringerne.
LÆS OGSÅ:
Den kontroversielle klimaskeptiker Bjørn Lomborg har mistet sin støtte på ni millioner kroner, efter den nye regering er tiltrådt. Han får således kun støtte til og med juni i år. Under VK-regeringen har Bjørn Lomborg fået op mod 140 millioner kroner i støtte.
S og SF havde dog allerede inden valget i deres 2020-plan bebudet et opgør med støtten til Lomborg. I den plan forudså de to partier en årlig besparelse på 100 millioner kroner ved at fjerne »forskningsbevillinger, råd og nævn til borgerlige debattører«.
Det har været fremme, at Lomborg bliver støttet økonomisk af virksomheden Exxon, men det afviser klimaskeptikeren over for The Guardian. Han frygter, at han ikke vil kunne finde tilstrækkelig støtte, når der bliver lukket for pengekassen til sommer.
Bør regeringen fortsætte med at støtte Lomborg, eller er det helt i orden, at Helle Thorning dropper millionstøtten?
Deltag i debatten herunder. De bedste indlæg bliver bragt i B.T.