Danmarks kvindelandshold i badminton måtte se sig klart besejret af Kina i VM-finalen om Uber Cup. I Kuala Lumpur, Malaysia, vandt kineserne med 3-0.

Dermed erobrede Danmark dog VM-sølv i denne holdkampdisciplin for første gang siden 1960, mens Kina vandt guldet for syvende gang (af ni mulige) siden 1984.

Camilla Martin tabte åbningssinglen til verdens nr. to, Gong Zhichao, med 11-9 11-5. Derpå vandt OL- og verdensmestrene Ge Fei/Gu Jun 15-2 15-9 over Helene Kirkegaard/Rikke Olsen, og Dai Yun slog Mette Sørensen 11-8 11-1 i finalen sidste kamp.

/ritzau/