Fem minutter efter du har drukket alko­hol, kan det måles i blodet. Til gengæld går der op til 24 timer efter en druktur, før dit immunforsvar fungerer optimalt igen.

Maven

Omkring 20 procent af alkoholen bliver absorberet i maven, hvorefter det ryger ud i ­blodbanen. Derfor kan det ­allerede fem minutter efter, du har drukket, måles i blodet. Jo mere du har spist, des ­langsommere passerer det dog. De sidste 80 procent af ­alkoholen bliver sendt ud i blodet via tyndtarmen.

LÆS OGSÅ: 6 gode grunde: Derfor skal du ikke sidde med benene over kors

Leveren

Leveren er det sted i kroppen, hvor den største del af alkoholen bliver nedbrudt. I forbindelse med nedbrydningen bliver der udskilt giftstoffer, der er skadelige for kroppen, og som derfor kan skade blandt andet leveren på længere sigt. Leveren kan kun ­omsætte en bestemt mængde ­alkohol ad gangen – uanset hvor meget du drikker. Som en ­tom­mel­fingerregel drejer det sig om en ­genstand i timen. Men det ­varierer dog afhængig af størrelse, vægt og mængden af enzymer, der nedbryder alkohol. Alt det, der ikke bliver umiddelbart omsat i leveren, vil ophobe sig i blod og væv, indtil det kan blive omsat.

LÆS OGSÅ: Her er dine alternativer til de kræftfremkaldende fødevarer

Blodomløbet

Alkohol udvider blodårerne, hvilket både kan give dig røde kinder og få varmen til at brede sig.

Nyrerne og blæren

Der er to gode grunde til at du tisser mere, når du drikker alkohol. Alkohol undertrykker nemlig hormonet vasopressin, der sørger for at holde på vandet i kroppen. Derudover ­virker ­alkohol også i sig selv vanddrivende, hvilket betyder, at der ryger ­mere væske til blæren.

Appetitten

Alkohol kan påvirke din appetit. Om det gør det, og hvordan det i så fald gør, varierer fra person til person. Nogle oplever at få mere appetit, når de drikker, mens andres appetit daler.

Immunforsvaret

Din krop bliver dårligere til at bekæmpe ­bakterier og virus. Effekten kan vare helt op til 24 timer efter, at du har været fuld.

Hjernen

Alkohol virker sløvende på kommunikationen mellem ­neurotransmitterne i din hjerne. Noget af det første, der sker, er, at din beslutningsevne og din impulskontrol bliver mindsket. Senere begynder du udelukkende at bekymre dig om den nærmeste fremtid og går derfor ­efter umiddelbar behovstilfredsstillelse uden at tænke på konsekvenserne. Ligesom du også efterhånden mister kontrollen over dine følelser. Der sker også en række fysiske ting, som at du bliver dårligere til at fokusere, din koordinations- og balanceevne forringes, din reaktionstid bliver nedsat osv.

Sexlysten

Fordi frontallapperne i din hjerne bliver hæmmet, oplever flere alkohol giver mere lyst til sex. Desværre sker der også det, at blodårerne udvider sig, hvilket betyder, at man som mand kan have svært ved at bevare erektionen, fordi blodet flyder ­lige så hurtig fra penis, som det ­flyder til.

LÆS OGSÅ: Er brune ris sundere end hvide?

LÆS OGSÅ: Er det godt at spise proteinbar efter træning?

LÆS OGSÅ: Skal du droppe intimbarberingen?

Artiklen er bragt i samarbejde med www.altfordamerne.dk