En klapvogn med et barn kom i eftermiddag i klemme i dørene på et S-tog på Vesterport Station i København, hvorefter toget begyndte at køre.

Det lykkedes dog for en person at hive klapvognen med barnet væk, inden toget forlod perronen, men lokomotivføreren fik først standset toget, da det havde kørt ca. 30 meter.

Toget blev tømt for passagerer og kørt til tekniske undersøgelser efter episoden, og det involverede personale blev afhørt for at få afdækket hændelsesforløbet.

/ritzau/