40 millioner kroner. Så meget bruger kommuner og regioner årligt på at forebygge og behandle klager fra virksomheder, der taber offentlige udbud.

De tabende virksomheder vælger stadig oftere at klage over afgørelserne, og det betyder mere arbejde til myndighederne. Otte ud af ti kommuner og regioner siger ifølge en ny undersøgelse fra magasinet Momentum, der udgives af Kommunernes Landsforening (KL), at de i løbet af de sidste tre år er blevet tvunget til at bruge flere ressourcer på at forebygge klager.

Pengene går blandt andet til at ansætte nye medarbejdere i indkøbsafdelingerne og til at købe ekstern advokatbistand.

Problemet er, at det er alt for nemt at klage, mener både KL og Danske Regioner, der kræver en omfattende reform af reglerne. Det nuværende klagesystem er til skade for samarbejdet mellem det offentlige og det private erhvervsliv, lyder det fra KL-formand Jan Trøjborg (S).

- Det medvirker hvert år til et stort samfundsmæssigt ressourcespild, da kommunerne vælger en forsigtig tilgang til udbuddet for at sikre sig mod klager i stedet for at sikre den mest innovative løsning, siger Jan Trøjborg til Momentum.

Ifølge Klagenævnet for Udbud er antallet af klager fra virksomheder over offentlige udbud mere end tredoblet fra 2006 til 2011.

Det er i høj grad den økonomiske krises skyld, vurderer Steen Jensen, der rådgiver virksomheder, som byder på opgaver i den offentlige sektor.

- Det gør mere ondt at tabe en udbudsrunde nu. Før kunne virksomhederne i stedet satse på den private sektor, men den mulighed har de ikke i dag. Tidligere valgte de måske at sidde små uregelmæssigheder i udbuddene overhørig, men det har de ganske enkelt ikke råd til længere. Derfor vælger nogle at klage, forklarer Steen Jensen til Berlingske Nyhedsbureau.

Nu kræver KL og Danske Regioner blandt andet, at prisen for at klage skal sættes markant i vejret. I dag koster det en virksomhed 10.000 kroner at klage over et offentligt udbud. Ud over en prisstigning skal virksomhederne tvinges til at betale for myndighedernes sagsomkostninger, hvis de ikke får medhold i klagen.

I Dansk Industri (DI) afviser Mette Rose Skaksen, direktør for DI Service, behovet for højere klagegebyrer.

- Vi er helt med på, at man giver reglerne et eftersyn, men gebyret skal der ikke røres ved. Det er ikke længe siden, at man hævede det fra 4.000 til 10.000 kroner. Dertil skal virksomhederne jo selv betale for advokatbistand, så det er bestemt ikke gratis at klage, siger hun.

Mette Rose Skaksen opfordrer kommuner og regioner til at overveje, hvorfor mængden af klager stiger.

- Det handler om at skabe en bedre udbudspraksis. Hvis myndighederne fik en mere professionel tilgang til udbud, ville antallet af klager blive mindre. En idé kunne være, at flere kommuner gik sammen og ansatte flere specialiserede medarbejdere, så de kunne hæve deres kompetenceniveau, siger DI-direktøren.

Ud af de godt 80 klager over offentlige udbud, der blev indgivet i 2010, fik klagerne medhold i mere end halvdelen.