Kritikken af den lønstigning, som Folketingets politikere har vedtaget til sig selv, breder sig nu til landets kommuner, og det har fået den nye formand for Kommunernes Landsforening, Erik Nielsen, til at reagere.

Han mener, at når folketingspolitikernes har reguleret deres egen løn, vil det være »helt naturligt« også at kigge på kommunalpolitikernes vederlag.

- Lønniveauet i kommunalpolitik har stået stille siden 1994, så det vil være svært at argumentere for, at kommunalpolitikere er sådan nogle, der rager til sig. Da man regulerede det i 1994, var det 21 år siden sidst. KL og kommunalpolitikerne har i mine øjne vist tilbageholdenhed. De gange, vi har rejst diskussionen, har vi fået at vide af skiftende regeringer, at tidspunktet ikke var det rigtige, siger Erik Nielsen.

Flere kommunalpolitikere udtrykker over for Berlingske Nyhedsbureau forundring over, at der er råd til at give Christiansborgs politikere mere løn, når kommunalpolitikerne så sent som i marts fik et »nej« fra regeringen til en lønstigning med henvisning til den økonomiske situation.

- Hvis man mener, der er råd til at forhøje politikernes løn, må der også være plads til at tage en diskussion med KL om, hvad det er for nogle lønvilkår, kommunalpolitikerne har, siger Gitte Terp Henriksen (SF), der sidder i Furesø Byråd.

Viceborgmester i Bornholms Regionskommune, Venstre-manden Steen Colberg Jensen, ser anderledes på det.

- Tiden er overhovedet ikke inde til at diskutere lønstigninger, hverken for folketingspolitikere eller for kommunalpolitikere. Det er kuleskørt, siger han.

Kommunalbestyrelsesmedlemmer får et grundvederlag på 65.533 kroner årligt. Desuden gives der 20.233 kroner per fagudvalg, som de er menige medlemmer af, og 13.106 kroner til medlemmer, der har hjemmeboende børn under 10 år. Men ifølge Erik Nielsen er det i underkanten.

- Problemet er, at kommunalpolitikernes vederlag ikke reguleres i takt med den almindelige lønudvikling men af en statslig reguleringssats, som er meget mindre. Det vil kun være ret og rimeligt, hvis vederlaget reguleres efter den almindelige lønudvikling i samfundet, siger KL-formanden.

Politikere på Christiansborg har vedtaget en lov, der giver dem en større lønstigning midt i en tid, hvor både regering og opposition har travlt med at prædike økonomisk mådehold for landets borgere. Og det har mødt kritik fra flere sider, især fra FOA-formand Dennis Kristensen, der mener, at man ikke kan kalde sig en troværdig lovgiver, hvis man kræver andre betingelser for dem, man lovgiver for, end for sig selv.

Den nye lov forringer folketingsmedlemmerne gunstige pensionsvilkår og reglerne for eftervederlag, men det sker altså samtidig med en regulering af deres egen løn. Ingen ved præcis, hvor stort politikernes lønhop bliver, men beregninger, som fagforbundet DJØF har foretaget, viser, at hvis lønreguleringen var blevet vedtaget for 10 år siden, så ville politikerne i dag få 33.165 kroner mere i årsløn, end de gør nu.