Stendigerne omkring de omkring 2200 danske by- og landsbykirker er en kulturarv, som Danmarks Naturfredningsforening (DN) har sat sig for at bevare.

DN går i gang med at kortlægge stendigernes skæbne under overskriften "Kirkens klipper - forfædrenes hegn om middelalderkirkerne".

- Vi ved ikke, hvor mange kirkegårdsdiger, der er tilbage i Danmark, men langt de fleste er forsvundet på den ene eller anden måde. Derfor lægger vi op til, at DN's lokalkomiteer i samarbejde med bl.a. menighedsråd og andre kirkelige myndigheder får kortlagt de kirkegårdsdiger, som er tilbage, siger Jørgen Hansen, der er fredningsmedarbejder i DN.

De første stendiger eller kirkegårdsmure blev opført i middelalderen for bl.a. at holde kreaturerne ude fra selve kirkegårdene. Mange af de ældre kirkegårdsdiger blev fyldt op med gamle gravsten, runesten fra gravhøje, kampesten, jord eller andet materiale fra den pågældende egn.

/ritzau/