Hvis du bor i udkanten af Danmark, er der er stor chance for, at du betaler høj kirkeskat. Det er det lokale provstiudvalg, der fastlægger, om skatten skal være høj eller lav, men kun få overvejer det religiøse medlemskab. Det skriver Politiken mandag.
Gennemsnitligt betaler danskerne 0,89 procent i kirkeskat, men kommer man ud i udkanterne af Danmark, ligger den flere steder højere. Beboerne på Samsø må slippe den højest kirkeskatten, hvor de lokale medlemmer af folkekirken betaler 1,5 procent i skat. Herefter følger blandt andet Læsø, Thisted, Lemvig og Lolland, der alle har en kirkeskat et pænt stykke over 1 procent.
Provstiudvalgene bestemmer kirkeskatten ud fra blandt andet, hvad de har brug for til kirkelige aktiviteter. Oftest dækker forskellene i kirkeskatterne dog over beskatningsgrundlaget og udgifter til vedligeholdelse af de kirkelige bygniger.
BNB