Jesper ‘Kipster’ Hougaard, dansk pokerhaj med to World Series Of Poker-bracelets på CV’et. er varm for tiden. Han spiller meget, han rammer zonen og den kombination har gjort august 2012 til en af Kipsters bedste måneder nogensinde.

“Jeg er rigtigt, rigtigt godt kørende. Spiller PLO (Pot-Limit Omaha, red.) og renser det temmelig hårdt for tiden. Det har nok været en af mine bedste måneder nogensinde,” siger Jesper Hougaard til SLOWPLAY.dk.

Lysten til at spille er i top – det hjælper den flotte konto også til med.

“Jeg grinder ret meget for tiden, men det er klart at når det går godt og kontoen bugner, så forsvinder lysten ikke lige så hurtigt,” siger Jesper.

Highstakesdb.com har i øvrigt opført Jesper til at være oppe med $85.000 for måneden. Da vi spørger om det tal passer nogenlunde lyder svaret:

“Highstakes overvåger kun $25/$50+.”

I Jesper Hougaards handhistory finder vi en meget spændende og interessant hånd fra en af Jespers mange sessions – og også et eksempel på et stk. velspillende dansker. Efter river er landet finder Jesper et utroligt flot call frem og Jesper har masser af argumenter for at finde det call frem. Men vi nøjes med den korte version:

“Jeg var i zonen, og jeg følte ikke, at han havde den.”

Sådan!

Du kan se hvordan helt hånden helt præcist udspillede sig lige her