Da en kinesisk mand reddede fire mennesker fra at drukne, fik han en helt særlig belønning. Nemlig fiskehoveder resten af sit liv.
I Kina er fiskehoveder ingrediensen i en god ret.
Den 42-årige Liu Xinting, der arbejder hos Alibaba (Kinas version af Facebook, red.), sprang i aktion, da han så en bil med to mænd og to kvinder køre i 'Thousand Island'-søen ved middagstid søndag. Der skriver asiaone.
Han var på vej tilbage til Hangzhou sammen med kolleger efter at have spist en frokost bestående den lokale delikatesse - fiskehoveder - i nabobyen Ouzhou.
For at hædre hans tapperhed har en lokal forretningsmand, der har flere fiskerestauranter i området, annonceret, at man vil give Liu Xinting gratis fiskehoveder resten af livet.
Ifølge Liu så han en blå pickup-truck ramme en rød bil, hvilket fik den til at styrte omkring 10 meter ned i søen. Liu løb efter bilen og råbte til kollegerne, at de skulle ringe efter hjælp.
Den røde bil flød omkring 20 meter fra bredden, og da Liu nåede frem, sank den, kort efter at han reddede de fire mennesker ud.
De fire var turister fra Shanghai, og det lokale trafikpoliti fortæller Hangzhou Daily, at de alle er nået godt hjem.
»Jeg troede aldrig, at mine kolleger og jeg ville komme ud for noget lignende,« skriver Liu på de sociale medier:
»Det var en lettelse at redde de fire mennesker. Jeg hørte, at chaufføren følte sig skyldig, men det var ikke hendes fejl.«