I en vred Twitter-besked forsøger reality-stjernen nu en gang for alle at mane rygterne om implantater i ballerne til jorden. Hun benytter samtidig lejligheden til at uddele en verbal skideballe til tabloidmedierne.

Kim Kardashian har været meget åben omkring processen omkring det vægttab, hun er i gang med oven på fødslen sidste sommer. I oktober fortalte tv-stjernen, at hun havde haft gavn af Atkins-diæten undervejs, selvom der stadig er dage hvor hun snyder. Det skal der være plads til som ammende mor, mener hun.