Kim Brink ny direktør
Kim Brink ny direktør
Kim Brink ny direktør
Den tidligere FCK-træner, Kim Brink, tiltræder den 1. juli som ny administrerende direktør i superliga-klubben OB, hvor han indgår i Odense Boldklub A/S' ledelsesteam sammen med den tidligere målmand Lars Høgh.
41-årige Kim Brink fik ikke forlænget sin kontrakt i FC København og vender dermed tilbage til den klub, hvor han har sit oprindelige udgangspunkt - først som ungdomstræner og siden som cheftræner for OB's superligahold.
Det er Kim Brinks merkantile baggrund som cand.merc. i afsætning samt hans erfaring inden for fodbold og kendskab til OB, der har dannet baggrund for ansættelsen.
/ritzau/