Mindst 22 har mistet livet i tirsdagens blodige sammenstød i Ukraines gader. Mange er kritisk såret, og flere vestlige lande opfordrer den ukrainske regering til at udvise maksimal tilbageholdenhed.

Blandt de døde er mindst syv politibetjente, skriver flere medier.

Urobetjente rykkede tirsdag aften ind på Uafhængighedspladsen i hovedstaden Kiev, efter den hidtil mest blodige dag i den tidligere sovjetrepublik, hvor de geopolitiske fronter gennem de seneste tre måneder er blevet trukket tykt op. Og igen onsdag morgen var urobetjentene i aktion på pladsen, hvor demonstranterne forsvarede deres protestlejr.

Medier skriver om hundreder - nogle over 1.000 - sårede. En del af de sårede er i kritisk tilstand, oplyser repræsentanter for både politiet og de regeringskritiske demonstranter.

Tirsdagens uroligheder begyndte, da omkring 20.000 demonstranter mødte op uden for parlamentet i Kiev for at presse politikerne til at stemme ja til en afstemning om at ændre landets forfatning.

Trods krav fra flere vestlige aktører, herunder USA, EU og også Danmark, om tilbageholdenhed og dialog satte landets myndigheder først en tidsfrist for, at demonstranterne skulle ophøre med urolighederne. Skete det ikke, ville de blive mødt med »strenge foranstaltninger«, lød advarslen.

Tirsdag aften og igen onsdag morgen rykkede uropolitiet så massivt ind på den centrale plads i Kiev, der i tre måneder har været centrum for protesterne. Demonstranterne på pladsen svarede igen med molotovcocktails, fyrværkeri og stenkast, mens politiet brugte chokgranater og vandkanoner for at tvinge demonstranterne til opbrud.

Kort efter midnat dansk tid skrev Kyiv Post, at der var ildebrand i oppositionens hovedkvarter ved Uafhængighedspladsen - en handelsbygning i flere etager - som under protesterne mod den ukrainske regering været belejret af regeringskritiske demonstranter.

Oppositionsleder Vitali Klitschko oplyste efter et møde med præsident Viktor Janukovitj, at præsidenten nægtede at kalde urobetjentene tilbage, og at det ikke var lykkedes at finde en fredelig løsning.

Fra den danske udenrigsminister, Martin Lidegaard (R), lød reaktionen på dagens begivenheder i Ukraine, at han er »dybt foruroliget over den nye eskalering i Kievs gader og fordømmer enhver brug af vold«.

Den amerikanske vicepræsident, Joe Biden, opfordrede i en telefonsamtale præsident Viktor Janukovitj til at »trække regeringens styrker tilbage og til at udvise maksimal tilbageholdenhed«.

Også Tysklands udenrigsminister, Frank-Walter Steinmeier, gav sit besyv med:

»De, der er ansvarlige for at træffe beslutninger, der fører til yderligere blodsudgydelser, skal vide, at den tilbageholdenhed, Europa har vist i form af personlige sanktioner, vil blive revurderet«.

Andre steder i landet var der også uroligheder. Regeringskritiske demonstranter satte ifølge Ukrainska Pravda ild til en politistation i byen Ternopil og tog kontrollen med anklagemyndighedens kontor i byen. Og i byerne Lviv og Ivano-Frankivsk blev regionale administrationsbygninger besat af demonstranter.

Krisen brød ud i november, da præsident Viktor Janukovitj sprang fra en handelsaftale med EU, hvilket har oprørt mange ukrainske EU-tilhængere.