Tirsdag d. 19. november 2013:
14:35: Otte ud af 10 har stemt lokalt i Langeskov: Valgdeltagelsen i Langeskov er kl. 14 i dag på 29,9 procent mod 25,6 procent ved det seneste valg, skriver Kjerteminde Avis. Den høje valgdeltagelse ser samtidig ud til at gavne Borgerlisten, som ifølge avisen har fået otte ud af 10 stemmer i Langeskov.
9:24: Valgkodeks afvises i Kerteminde: Ifølge Kjerteminde Avis, som citerer en rundspørge som P4 Syd har lavet, har kun Lyngby-Taarbæk Kommune fulgt Margrethe Vestagers (B) forslag om at lave spilleregler for konstitueringen efter kommunalvalget. Dog vil Kerteminde Kommune lave et kodeks til den næste valgperiode.
8.44: Ny kommunaldirektør første punkt på dagsordenen: Venstres borgmesterkandidat, som er en del af det meget lige løb mod Kertemindes borgmesterpost, vil, ifølge Kjerteminde Avis, som det første efter en eventuel valgsejr skaffe en ny kommunaldirektør. Den nye kommunaldirektør skal være primus motor i en proces, der skal sikre mest mulig dynamik og ro, så kommunens medarbejdere kan bruge deres kræfter på deres daglige opgaver.
Søndag d. 17. november:
12:28: Mulig rød borgmester i Kerteminde: Den seneste måling viser, at der er 60 til 95 procents chance for, at den kommende borgmester i Kerteminde Kommune bliver rød. Det skriver Politiken ifølge Kjerteminde Avis, der ligeledes forudser, at der på Fyn er mulighed for fire røde kommuner og fem blå, mens Langeland stadig er svingende.