Nykøbing F-direktør Flemming Krøll fejrer revyens 100 års jubiluæm i år.
Måske bliver de aldrig optaget i Den blå Bog - de største danske revybosser, Leif Maibom, Jan Schou, Torben Træsko Petersen og Flemming Krøll. Men mens andre underholdningsbrancher er i dyb krise, trækker de største danske revyer år for år flere danskere i teatret.
- Man skal have det i sig. Man skal elske udfordringen, siger Flemming Krøll.
I morgen aften har han premiere på årets Nykøbing F-revy. Som i øvrigt fejrer 100 års jubilæum i år. Krøll har dog kun været involveret i de 27.
- Nogle skuespillere er vilde med at lave revy. Andre er bange for det. Jeg har set Susse Wold, Ghita Nørby og Erik Mørk sige, at de i hvert fald ikke skulle spille revy, puha, siger chefen for Danmarks næststørste revy, der forventer at nå et publikumstal på 35.000 i sommer.
Skifter karakterer
- Nogle føler sig sikkert stadig for fine på den. Men det er ikke så grelt, som det har været. Det handler lige så meget om frygt. De store kongelige skuespillere er jo vant til at sidde hver aften og klæde om til roller som Othello og Hamlet. I revy skal du skifte karakter adskillige gange. Det er både stressende og frustrerende for nogle, siger Krøll.
Da de danske stand-up komikere for alvor kom frem i 90erne, havde sommerrevyerne svært ved at finde deres ben. Kvalitetsmæssigt. Publikum svigtede. De seneste fem år er tendensen vendt.
Ifølge BTs udregninger, baseret på revyernes egne oplysninger, er besøgstallene steget med ca. 25 pct. de seneste fem år.
Man skal se en rigtig revy
- Nu vil jeg ikke lægge mig ud med enkelte danske stand-up komikere. Men man kan sige det sådan, at det er lidt af en gave til revyerne, at ’Live fra Bremen’ er kommet til. Der kan man se, hvorfor komikerne skal holde sig til stand-up - og hvorfor publikum skal gå ind at se rigtig revy, siger Flemming Krøll.
Revydirektøren begyndte i 70erne som folkesanger med at optræde med sin guitar, men kom i begyndelsen af firserne ind i revyverdenen. Han har været chef i Nykøbing siden 1985. De første år med Keld og Hilda Heick ved roret.
Det går godt. Bliver man millionær som revyboss?
- Nu har jeg for længst valgt ikke at tælle timer. For så ville jeg sikkert have en timeløn på tre kroner. Desuden udvikler vi konsekvent vores scenografi og teknik. Når sæsonen starter, ved man aldrig, om man kommer hjem med overskud. Men de senere år har det været en fornuftig forretning, siger Krøll.
Tager jubilæet med
Han indrømmer gerne, at fremgangen kommer belejligt. Under krisen er det nemlig gået alvorligt ned ad bakke for hans anden geschæft - firma- og foreningsunderholdning.
- Jeg tager stadig rundt med min guitar. Der er ikke de penge i ’forenings’-branchen, der tidligere har været. For få år siden kunne Per Pallesen tage ud og lave 60.000 kr. for 40 minutter. I dag er det det halve. Jeg kunne få 22 - 25.000 kr. I dag er det 12 - 14.00, siger Flemming Krøll, der regner med at fortsætte til 2015.
- Jeg skal lige have 30 års jubilæet med.