Læge Søren Ventegodt var anklaget for blandt andet at have kysset en pige på hendes venusbjerg. Han må nu ikke have med patienter at gøre.
Den omstridte læge og alternative behandler Søren Ventegodt er torsdag eftermiddag i Københavns Byret blevet idømt en betinget dom på 30 dages fængsel.
Han er samtidig blevet frakendt enhver ret til at udøve sin lægegerning indtil videre, skriver eb.dk.
Søren Ventegodt var tiltalt for blandt andet at have både berørt og kysset en ung kvinde på hendes venusbjerg, uden at der var en lægefaglig begrundelse for at det. Desuden var han ifølge anklageskiftet tiltalt for grov eller gentagen forsømmelse over for i alt fem af sine patienter, skriver eb.dk.
Søren Ventegodt fik i forbindelse med en sag tilbage i 2005 frataget sin lægeautorisation af Sundhedsstyrelsen.
BNB