Komiker og skuespiller Patton Oswalt er i dyb sorg. Han har natten til fredag mistet sin 46-årige kone Michelle McNamara.
Det oplyser den amerikanske komiker/skuespillers manager til nyhedsbureauet AP.
Hun døde i sin søvn i parrets hjem i Los Angeles. Foreløbigt er man ikke kommet med nogen anden dødsårsag.
»Familie og venner, der elskede hende inderligt, er fuldstændigt chokerede,« siger talsmanden Kevin McLaughlin til AP.
Michelle McNamara var krimiforfatter, og hun havde været gift med Kongen af Queens-skuespilleren og stemmen bag hovedrotten Remy i Disney-filmen 'Ratatouille' siden 2005.
Oswalt og McNamara nåede at få en datter, Alice, sammen i 2009. Alice blev syv år gammel for en uge siden.
Del:
