Manden bag de kendte grænsebutikker 'Calle' er død. Den 79 årige Antoni Andresens hjerte gik i stå under en operation fredag.
Mange danskere har formentlig været en tur forbi en af de mange grænsebutikker 'Calle', som den lokale forretningsmand Antoni Andresen lagde grunden for i 1973, da han åbnede sin første butik i Aventoft.
Antoni Andresen gik bort fredag, efter komplikationer ved en operation førte til et hjertestop. Det oplyser Andresens kone til Jydske Vestkysten.
I 2010 solgte han dog sit livsværk til konkurrenten Fleggaard.
Han voksede op i Jejsing, hvor hans far også var købmand. Her startede Antoni Andresens karriere som købmand, da han blev medejer af farens butik i 1959. Og han brændte for at være en del af lokalsamfundet.
Han efterlader sig sin hustru og sønnerne Herbert og Carl og deres familier.