Kendt designer: Jeg elsker Hitler
En video, hvor suspenderet chefdesigner siger, han elsker Hitler, er nu dukket op på nettet. Og nu er han fyret fra Dior.
En video, hvor suspenderet chefdesigner siger, han elsker Hitler, er nu dukket op på nettet. Og nu er han fyret fra Dior.
Den verdensberømte modedesigner John Galliano har for alvor fået fingrene i klemme, efter han i sidste uge blev suspenderet fra modehuset Dior, hvor han har været chefdesigner siden 1996.
50-årige Galliano blev i sidste uge anholdt for antisemitiske udtalelser og vold mod et par på en restaurant i Paris, og modehuset reagerede ved at suspendere ham øjeblikkeligt. Designeren nægter dog at have udtalt sig antisemitisk, og ifølge hans advokat var det parret, der var agressive over for Galliano.
Nu er en video, hvor designeren blandt andet siger, at han elsker Hitler, imidlertid dukket op på internettet.