Tidemand blev kendt som den danske søofficer, der pludselig optrådte på alverdens TV-skærme sammen med den amerikanske øverstkommanderende ved invasionen i Irak i 2003, general Tommy Franks.

Generalen havde brug for at vise international opbakning til invasionen, og som ældste danske officer ved det amerikanske hovedkvarter i Qatar blev Tidemand i al hast udnævnt som midlertidigt flotiljeadmiral, udpeget til at repræsentere den danske krigsdeltagelse i form af ubåden »Sælen« og korvetten »Olfert Fischer«.