Når der ikke lige er en drink og festbilleder at spotte på Mascha Vangs blog, så florerer rygterne - og det går stærkt.
Således fortæller den 37-årige kendisblogger, at den manglende feststemning på Instagram resulterer i mange spørgsmål fra følgerne - og langt de fleste spørger, om Mascha Vang mon er gravid med kæresten Rasmus Jarlov, der er folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti.
Nu har Mascha Vang så svaret sine følgere, men ikke uden et lettere kryptisk billede af datteren Hollie Nolia på fire år, der har placeret hænderne på moderens mave.
'Jeg ved næsten ikke, om det sjovt eller tragisk, at det næsten er unormalt, når jeg ikke synligt drikker alkohol og smækker det på Instagram. Jeg er meget glad for hvidvin, bevares, men der er altså ikke som sådan noget ophold i det – og jeg er ikke gravid. Ser jeg sådan ud da??' skrev Mascha Vang på sin blog onsdag.
Den 37-årige blogger kunne fortælle, at hun inden bloggen blev skrevet havde været på date med kæresten, hvor hun fik en cocktail. Så baby er der altså ikke i maven.
Mascha Vangs følgere må derudover siges at være loyale og meget opmærksomme på de sociale medier.
For to uger siden havde Mascha Vang et glas i hånden, der egner sig til en alkoholisk drik, og længere skal der altså ikke til, før rygterne florerer.
