"Det har stor betydning, at man synger på et sprog, som folk forstår. Når Kroatien eller Rumænien synger, er det som om der mangler en dimension. De numre, som tiltaler os mest er dem, hvor vi forstår teksten," forklarer Keld Heick og henviser til, at det sidste år blev indført, at man i Det Internationale Melodi Grand Prix ikke behøver synge på nationalsproget.

Det har dog været tilladt et par gange tidligere bl.a. i 1974, hvor ABBA vandt med engelske "Waterloo".

Havde Danmark vundet, hvis der var blevet sunget på dansk?

"Det er svært at sige. Men man må jo konstatere, at Brødrene Olsen vandt temmelig overlegent. Man må formode, at de også havde vundet på dansk. Nu klinger sangen flot på engelsk. Det viser sig jo også, at den engelske udgave er originalteksten. Den danske er en oversættelse," fortæller Keld Heick.

Hvorfor er det to modne herre der vinder og ikke disse unge smarte tjekkede teenage-typer?

"I Olsen-brødrenes tilfælde har det været en fordel, at de er rutinerede. De optrådte med en afslappethed, som ingen af de andre kunstnere udstrålede. Publikum fornemmer, at de kan lide at optræde. At de går på scenen fordi de nyder det og i dén grad udstråler sangglæde."

Er det et vink om, at publikum søger en hjertets renhed og grå hår i musikken?

"Det tror og håber jeg på. I mange år har musikken jo været meget ungdomsfikseret. Det er dejligt at se, at det ikke er en ulempe, at være moden.Se blot på Tom Jones, Cliff Richard og Tina Turner. Det er et tegn i tiden - og det kan jo kun glæde en gammel rotte som mig," lyder det fra Keld Heick.