Englænderne har nu alvorligt brug for en ny triumf, men denne gang er fjenden Tyskland, og slagmarken er gudskelov byttet ud med en fodboldbane.

Men sporene skræmmer.

Siden sejren i VM-finalen på Wembleys hjemmebane i 1966 har England overhovedet ikke slået Tyskland i en vigtig kamp.

Ved EM og VM-slutrunderne i 1970, 1972, 1990 og 1996 har tyskerne decideret sendt England ud af turneringerne, og det kan de gøre igen i aften med en sejr.

Flere af de engelske spillere modtog heftig kritik lige efter 2-3 nederlaget til Portugal, og Kevin Keegan kan risikere en fyreseddel efter blot et enkelt år som engelsk landsholdsmanager.

"Jeg ved, at mit job er på spil, og jeg har aldrig forsøgt at løbe bort fra det faktum. Sådan er vilkårene i topfodbold. Omvendt vil en sejr over tyskerne ikke sikre mig evig fred og status som nationalhelt, men måske trods alt købe mig lidt ekstra tid hos kritikerne. Jeg tror, vi vinder - ja, jeg tror stadig, at vi vinder hele Euro 2000," siger Kevin Keegan, der engang var en af verdens bedste.

Han chokerede dengang hele England - og var i en kort periode stemplet som landsforræder - da han skiftede fra Liverpool til netop Tyskland og Hamburger SV.

I de seneste par dage har de engelske spillere og ledere opfordret journalisterne og derigennem også kritikerne i befolkningen til at bakke op om deres landshold inden den afgørende kamp mod arvefjenden, og der har faktisk hersket en usædvanlig høj grad af borgfred på det britiskejede spillerhotel The Balmoral i den belgiske helseby Spa.

Englænderne er til en afveksling rykket tæt sammen i bussen - måske lige netop fordi modstanderen er nationens absolutte arvefjende i det seneste århundrede, Tyskland.

"Da jeg så fodbold som lille dreng, var Tyskland ubetinget det hold, vi helst skulle slå, og sådan er det for alle englændere. Det rækker både langt tilbage i tiden og langt udenfor fodboldens verden," understreger den 32-årige midtbanespiller Paul Ince.

For hans generation af fodboldspillere er der et blot fire år gammelt regnskab at gøre op, nemlig nederlaget på Wembley i semifinalen i EM 1996, hvor tyskerne vandt efter straffespark.

"For mig og for mange andre er det netop nu allermest hævn for 1996, vi søger. Vi var det bedste hold i forhold til Tyskland i både turneringen som helhed og i den ene kamp, og vi fortjente ikke at tabe," siger Paul Ince om det nederlag og dets sviende sår.

Eller som anfører Alan Shearer formulerer det:

"Jeg har tænkt tilbage på den semifinale mindst 100 gange og ærgret mig vanvittigt meget, men nu er det vores tur. Engelske landsholdsspillere har i 34 år levet med det faktum, at vi ikke kunne slå Tyskland i en stor turnering, men nu er det slut," fastslår Alan Shearer.

England må undvære de to skadesramte Steve McManaman - målscorer mod Portugal - og Tony Adams - forsvarsklippen fra Arsenal, og i stedet forventes Chelseas Dennis Wise og Arsenals Martin Keown at glide ind i startopstillingen.

Flere andre pladser har også været diskuteret, og det er usikkert, om Kevin Keegan giver genvalg til Liverpools stortalent Michael Owen og Middlesbroughs Paul Ince, eller erstatter dem med eksempelvis to andre, unge Liverpool-folk Emile Heskey og Steven Gerrard.

Englands forventede opstilling:

David Seaman - Gary Neville, Sol Campbell, Martin Keown, Phil Neville - David Beckham, Paul Ince, Paul Scholes, Dennis Wise - Michael Owen og Alan Shearer.