Omverdenen skal ikke holde sig tilbage for at støtte og sende hilsner. Det var en stor trøst for mig, da min mor døde sidste år, siger skuespiller og sanger Kaya Brüel.
- Sophie er en fantastisk og stærk pige, men uanset hvad, så har man brug for al den omsorg og trøst man kan mønstre, siger skuespillerinde og sanger Kaya Brüel, der dansede i samme sæson som Sophie Fjellvang-Sølling.
Lørdag blev elite-sportskvinden ramt af den største sorg i sit liv, da ægtemanden Nikolaj pludselig faldt om med
- Det er et enormt chok, når nogen så tæt på dør, og det går op for én, hvor ufatteligt, grusomt og helt utilregneligt livet er, siger Kaya Brüel til bt.dk.
- Jeg tror ikke, at jeg kan sige noget til Sophie, som gør hendes smerte mindre, men jeg kan til gengæld vise min støtte og min kærlighed. Og det er meget vigtigt, at omgangskredsen bakker op, og viser sin støtte.
- Omverdenen skal ikke holde sig tilbage af frygt for, at det kan være upassende. Mit budskab er, at man ikke skal holde sig tilbage for at sende en blomst, nogle ord, en SMS. Der er meget trøst i den omsorg, som omverdenen viser, siger Kaya Brüel, der selv mistede sin mor i juni måned sidste år.
- Da min mor døde var det dejligt at mærke, hvor mange der egentlig tænkte på én, og ville støtte mig, Men situationen er endnu værre for Sophie, for det er trods alt mere naturligt at miste sin mor end sin mand i så ung en alder. Og det er ekstra svært, når der er børn involveret. Hun skal både sørge over tabet af sin mand, men også være der for sin lille søn, der har mistet sin far.
- Jeg kan huske, at jeg syntes, det var enormt hårdt, at jeg ikke mere kunne dele mine børns udvikling med min mor, deres mormor. At vi ikke lige kunne ringe til hende mere. Det savn kommer senere, når chokket har fortaget sig, og der ikke er flere hilsner, og der ikke kommer nogen SMS’er. Så kommer det store hul og sorgen over, at hun ikke kan dele sønnen og hans liv med sin mand, siger Kaya Brüel, der har mødt afdøde Nikolaj Fjellvang-Sølling flere gange.
- Han var fantastisk dedikeret omkring hendes liv og karriere, og de var et meget positivt par. Sophie er en fantastisk pige og hun har enormt meget positiv energi. Jeg håber, at hun kan finde bare en smule af den frem i denne her tragiske situation, siger Kaya Brüel, der selv fandt trøst i åbenhed overfor omgivelserne, da hendes mor døde.
- Tal om det, vær åben, græd ud, og tag imod den støtte og omsorg der er omkring dig. Det var med til at hjælpe mig gennem den svære tid, da min mor døde, siger Kaya Brüel, der deltager i begravelsen af Nikolaj Fjellvang-Sølling sammen med sin gode ven, musikeren Ole Kibsgaard torsdag i Vor Frue Kirke.
- Jeg går stærkt ud fra, at jeg kan få fri til begravelsen, siger Brüel, der er i fuld sving med prøverne på Tivolis musical ’Den Eneste ene’, der har premiere senere på måneden. Her deler hun rollen som Sus med Mia Lyhne.