Hertuginden af Cambridge gjorde en ualmindelig god figur, da den olympiske fakkel passerede Buckingham Palace i går.

I anledning af fakkelens rejse igennem London, havde Kate skruet sig ned i et par ålestramme 'skinny jeans' i favorit-farven koboltblå.

De sexede bukser var dog hverken en Marc Jacobs eller Prada kreation. Ifølge web-sitet 'What Kate Wore', der ser det som deres fremmeste opgave at kortlægge hertugindens færden, og inspicere det kongelige kluns, var hertuginden nemlig iført et par bukser, som selv den fattigste undersåt har råd til.

Kates koboltblå 'skinny jeans' er således fra high-street kæden Zara og kan erhverves formedelst 299 kroner.

'Satin Trousers', som Kates bukser hedder, findes i farverne koboltblå, rød, hvid og pudder. Størrelserne går fra 34-44, og www.zara.com oplyser, at bukserne er skabt i en behagelig bomulds/elastan-kvalitet.


FIND BUKSERNE HER:

http://www.zara.com/webapp/wcs/stores/servlet/product/dk/en/zara-S2012-s/244393/902105