Kate Moss hasteindlagt med nyresvigt
Supermodellen Kate Moss, 26 år, blev onsdag hasteindlagt med nyresvigt.
Supermodellen Kate Moss, 26 år, blev onsdag hasteindlagt med nyresvigt.
Kate Moss er en af verdens førende modeller og i kraft af sit job haler hun ca. 260.000 kr. ind om dagen, men er samtidig kendt for et overdrevent forbrug af cigaretter, alkohol og narko.
Det tog hun dog halsgreb på for et par år siden og har senere selv indrømmet at have gået til behandling. Og den dag i dag er hun medlem af både A.A. (Anonyme alkoholikere) og A.N. (Anonyme narko-afhængige).
Hun blev fundet bevidstløs liggende hjemme på gulvet af sin kæreste, Jesse Wood, søn af Rolling Stones guitarist Ronnie.
Jesse, der er 22 år gammel, og Kate havde planlagt en ferie sammen. Den skulle gå til tørlagte Dubai, men allerede om eftermiddagen før afrejsen, blev Kate så syg, at hun måtte indlægges.
Det skete på det fashionable hospital, Princess Grace i London.
Venner, deriblandt hendes tidligere kæreste, musikeren Johnny Depp, som var hendes kæreste gennem fire år, og Jesse, mener, at årsagen ikke skal findes i hendes misbrugsproblemer, men at hun for nylig var kommet i behandling med antibiotika, - og det sammen med misbrugsproblemerne og en måske svag nyre, er skyld i organsvigtet.
En anden teori er, at hun simpelthen ikke tog den antibiotika, som var blevet hende foreskrevet for en mindre infekstion.
Alt tyder dog på, at supermodellen nu er i berdring og hun bliver klar til at gå på podiet igen.
Kate Moss blev opdaget som 19-årig og har været en af Calvin Kleins top-modeller, og hun anslås at have en formue på omkring 170 millioner kroner. Hendes første kontrakt med Mr. Klein lød på 26 millioner kroner om året.