Den nybagte mor havde ingen fine fornemmelser efter fødslen mandag.

Nogle længes efter en øl. Andre en smøg. Mens andre gravide længes efter noget bestemt mad.

For Hertuginde Catherine, der mandag fødte sit første barn og Storbritanniens fremtidige konge, var det sidstnævnte, der gjorde sig gældende.

Ikke længe efter den over ti timer lange fødsel var overstået, blev en af de royale sikkerhedsfolk nemlig sendt ud efter pizza. Det skriver The Mirror.

Inden William og Kate overbragte nyheden om fødslen af den lille ny til medierne, havde de således guffet to pizzaer i sig.

Kate har tidligere indrømmet, at hun har en forkærlighed for pizza, men at hun frivilligt valgte at holde sig fra de sprøde bunde med fyld under graviditeten. Så det har været nogle hårde ni måneder uden pizza for den nybagte mor.