Argentinske Alexander Szymanowski skulle bare bruge en enkelt sæson i den næstbedste, spanske række til at bevise sit værd.
Den 28-årige argentiner tilbragte to sæsoner i Brøndby, inden han i sommeren sidste år røg til CD Leganés, da det blev til mindre og mindre spilletid på Vestegnen.
Sidste sæson skulle dog blive den helt store succes for Szymanowski, der med 12 sæsontræffere og otte assist i 42 kampe hjalp CD Leganés til direkte oprykning til La Liga.
Til mandagens La Liga Awards blev Szymanowski derfor kåret til den bedste internationale spiller i den næstbedste række - 'LaLiga World Player de LaLiga 1|2|3', som prisens præcise navn er.
Szymanowski modtog mandag aften prisen, hvor der også var hædre til blandt andre Real Madrid-spilleren Luka Modric og Atletico-træner Diego Simeone. Årets spiller i La Liga blev dog ham her, og det er hverken Cristiano Ronaldo eller Lionel Messi.
Artiklen fortsætter under billederne.
Brøndby hentede i 2013 Szymanowski fra en anden spansk klub, Recreativo Huelva, på en lejeaftale, hvorefter de købte ham i 2014.
Allerede året efter var parterne kommet langt fra hinanden, da Szymanowski følte sig glemt i klubben efter manglende spilletid, og 25. juli blev argentinerens kontrakt ophævet i Brøndby, hvor han så to dage efter to til CD Leganés.
Også i den bedste spanske række formår Szymanowski at gøre opmærksom på sig selv. Argentineren har optrådt i syv af klubbens ni kampe i rækken, hvor han er holdets topscorer med tre mål. CD Leganés ligger nummer 14.
